I dag er det Vandets dag

Vand

I Tårnby Forsyning går vi meget op i vand. Både drikkevand og spildevand. Her på Vandets dag benytter vi derfor lejligheden til at resumere vores kampagnebudskaber fra det seneste år

Grafik om vandets dag

Drop sprøjtegifte i haven!

I kampagnen ’Rent Vand til møgungerne’ bad vi om at droppe sprøjtegifte i haverne og benytte naturlige alternativer. Det tager vandets cyklus omkring 40 år fra vandhane til grund vand og tilbage til hanen igen. Ved at droppe sprøjtegift gør vi fremtidige generationer en stor tjeneste.

Billede med kampagnetekst og logo for rent vand til møgungerne

Vi har godt, billigt og rent vand i hanerne, og det skal vi blive ved med, også for vores børn og børnebørns skyld. Derfor skal vi holde op med at bruge sprøjtegifte i vores haver

Toilettet er ikke en skraldespand!

I Danmark har vi adgang til rent drikkevand og filtrerer desuden vores spildevand, hvilket ikke altid er en selvfølge ude i verden. Man kan også selv gøre en forskel. I vores nuværende kampagne ’Er det din?’ har vi sat et fokus på, at toilettet ikke er en skraldespand. Det belaster vores miljø og kloakker, og det kræver både energi og ressourcer at fjerne eksempelvis vådservietter, bleer, bind og lignende. Desuden kan vatpinde finde vej gennem filtrene og ende i havet til skade for havmiljøet.

Kampagnegrafik med mand

Vi arbejder døgnet rundt for at sikre miljøet, og at der altid er frit løb i kloakken. ’Er det din?’, er en kampagne om, hvad der ikke skal i toilettet. Det vil sige vådservietter, bleer, bind, vatpinde, hårboller, kondomer og kemikalier

Pejler efter FNs Verdensmål

  • Vandets dag er en FN-temadag der finder sted hvert år den 22. marts for at sætte fokus på drikkevandet.
  • Dagen blev først formelt foreslået i Agenda 21 fra FN's konference for miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 og derefter vedtaget på FN's generalforsamling samme år. Den er efterfølgende blevet afholdt siden 1993.
  • Tårnby Forsynings selskabsstrategi pejler efter FNs Verdensmål. Hvilket konkret har udmøntet sig i både driften og udviklingen af selskabet og valg af fokuspunkter i kampagner. Desuden forventer Tårnby Forsyning at være helt CO2-neutralt som selskab i 2030.
Billede af Einer Lyduch
Portræt af Einer Lyduch

Tårnby Forsyning arbejder for at blive helt CO2- og klimaneutralt som selskab i 2030. Ifølge bestyrelsesformanden er det en realistisk målsætning på baggrund af den grønne selskabsstrategi, der blev besluttet allerede i 2019. Og så ligger der et stort uudnyttet eksportpotentiale i den danske forsyningsbranche