Sådan beregnes afkølingen

Bedre afkøling giver bedre energiudnyttelse

Ejendomme med en afkøling over 37,0 ºC belønnes, mens ejendomme med en afkøling på mindre end 33,0 ºC betaler afkølingsafgift.

Afkølingstariffen er som følger:

  • Afkøling < 33,0 ºC: 1,10 kr./ ºC/GJ
  • 33,0 ºC ≤ Afkøling ≤ 37,0 ºC: Ingen
  • Afkøling > 37,0 ºC: -1,10 kr./ ºC/GJ

Mest muligt varme ud af vandet

Fjernvarmen leveres som en given mængde varmt vand. Den energi, der leveres til kunden er fastlagt ud fra den temperatur, vandet har, når det løber ind til kunden og ud fra kunden. Sammen med vandmængden beregner vi forbruget. Des mere varme kunderne kan tage ud af vandet, des mindre vand skal vi sende rundt i systemet, og det giver energiudnyttelse. For at motivere til at tage mest muligt varme ud af vandet, har vi en såkaldt afkølingsafgift. Afkøler man meget, belønnes man med en rabat, og afkøler man dårligt, betyder det, at man får en afkølingsafgift.

Afkølingsafgift

TÅRNBYFORSYNING Varme A/S køber det varme vand fra vores forsyningsselskab CTR og er ligeledes underlagt en afkølingsafgift.

  • Man belønnes med en afkølingsrabat på 1,10 kr./ ºC/GJ, hvis afkølingen er større end 37,0 ºC
  • Man betaler en afkølingsafgift på 1,10 kr./ ºC/GJ, hvis afkølingen er ringere end 33,0 ºC
  • I intervallet mellem 33  ºC og 37  ºC foretages der ingen justering af afregningen

Formel for beregning

  • «Energiforbrug» GJ/«Vandforbrug» m3 * 242 GJ/m3  = «Afkøling» °C

Beregning af afkølingsrabat og afkølingsafgift

Hvis din  «Afkøling» °C er mindre end 33 ºC, beregnes din afkølingsafgift således:

  •  (33,0 °C - «Afkøling» °C)*«Energiforbrug» GJ*1,10 kr/ °C/GJ», ex. moms

Hvis din «Afkøling» °C er bedre end 37 ºC beregnes din afkølingsrabat således: 

  • («Afkøling» °C - 37 °C)*«Energiforbrug» GJ*-1,10 kr/ °C/GJ», ex. moms