Hvad er overløb?

Overløb er en slags sikkerhedsventil i de kloakrør, der både har regnvand og spildevand

Grafisk illustration af overløb

Grafisk illustration af et overløbsbygværk.

Hvordan fungerer det?

Når det regner meget kraftigt, kommer der mere vand i kloakken, end der er plads til. Overløbsbygværk sikrer, at en mindre del af dette vand løber over under kontrollerede former. Alternativet kan være, at vandet presser sig op gennem kloakdæksler eller oversvømmer kældre i lavtliggende områder. Det vand, som løber over og videre ud i et vandløb, er regnvand blandet med lidt spildevand. Fast materiale i spildevandet bliver samlet op i en rist, så der flyder hverken toiletpapir eller andet rundt efter et overløb.

Hvornår sker det?

Overløb sker kun ved kraftige regnskyl, og det meste af overløbet er regnvand.

Animationsvideo

I denne video forklarer vi overløb: Hvorfor de er anlagt, hvordan de fungerer, og hvordan man kan undgå overløb i fremtiden.

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.